Et sommerhus skal have en stemning af ro. Det skal være et sted hvor man slapper af og skaber gode minder med dem man holder af. Dette sker helt automatisk når naturlige materialer, bliver en del af indretningen.
Speciellavet egetræs bord
Et smukt og naturligt spisebord, var netop hvad ejerne af et nybygget sommerhus ved vesterhavet, drømte om. Valget faldt på et flot speciallavet plankebord af egetræ.
Egetræs plankebordet består af to store planker. Inden plankerne blev limet sammen, blev de først høvlet og derefter pudset. Efterfølgende blev egetræs plankerne rettet til i kanterne, så de var helt lige. Derefter kunne plankerne limes sammen og sættes i spænd.
Plankebordet blev derefter skåret til i længden, efter kundens ønske. Efterfølgende blev plankerne pudset igen, så træ plankebordet kom til at stå helt skarpt.
Plankebordets understel er, ligesom bordpladen, i smukt egetræ. Understellet med to sprosser, blev ligeledes høvlet, pudset og skåret til.
Et plankebord med naturlig struktur
Egetræ har en utrolig smuk naturlig struktur. Plankebordet her, fik en klar olie, netop for at fremhæve træets struktur. Den klare olie både fremhæver og beskytter træet.
Resultat blev utrolig smukt. Og det speciallavet egetræs plankebord, udtrykker en stemning af ro og nærvær i det nybyggede sommerhus ved vesterhavet, præcis som kunden ønskede det.