Skæve & Smukke Detaljer I Århus

Skæve & Smukke Detaljer I Århus

Speciallavet møbler kan noget helt særligt. Træ møbler lavet til et specielt rum, gør møblet både unikt og personligt. Med speciallavet møbler kan du sætte dit eget præg, så det passer netop til dit hjem.

Speciallavet plankebord

Ældre lejligheder ses ofte med skæve og hyggelige kroge, som kan være svære at indrette. Netop dette var også tilfældet i en smuk ældre lejlighed i Århus midtby.

De skæve vægge gjorde det vanskeligt at indrette den helt rette spisekrog i køkkenet. Derfor var et bord i standard mål ikke en løsning.

Løsningen blev derfor et smukt egetræs plankebord. Det speciallavet plankebord blev lavet, så det passede præcis til spisekrogens skæve mål. Og resultatet blev utrolig smukt.

 

Et speciallavet plankebord med skæve detaljer

Et plankebord kan designes på mange forskellige måder. Der er stor forskel på hvor mange planker der ønskes i bordet, hvilken træsort bordet skal være i og hvordan bordet skal olieres. Men det er netop det unikke ved speciallavet møbler. Du kan tilpasse det, så det passer præcis til dig og dit hjem.

Egetræs plankebordet, er lavet så det passer præcis til de skæve mål i spisekrogen. Derfor har plankebordet også en skæv, men flot afslutning. 

Plankebordet her er speciallavet og består af 3 egetræs planker. Plankerne er parallelt skåret med mellemrum mellem de enkelte planker. Efterfølgende blev plankerne olieret med en klar olie. Kunden havde selv et flot understel, som passede perfekt til dette plankebord.

 

Tilbage til blog